Vores (og vi er den lille familie bestående af Jeff, Anja og Olivia)rejse til Nigeria startede d. 12 december 1998. Vi havde flybiletter, hvor vi kun have en times mellemlanding i Frankfurt. Turen ville ta´ ca 10 timer i alt. Vi havde ikke bestil sæde til vores datter, da hun var under 2 år, men heldigvis viste det sig at vores sidemand aldrig kom, så vi sad godt hele vejen på alle tre sæder, dejligt.
Da vi ankom til Lagos lufthavn kl 18.00 slog varmen mig i ansigtet som en varm karklud, sveden begyndte at løbe samtidig med at jeg skulle følge med i hvad der skete overalt. Dette var virkelig et anderledes sted. Der stod 4 lufthavnsbetjente omkring os og ville se pas og visa. Der kom også andre som ville hjælpe med at finde vores bagage, men Jeff fortalte mig at jeg ikke skulle tro at de var hjælpsomme fordi de var søde, men mere fordi de ville ha penge. Ups. Okay vi fandt vores bagage selv.
Vel ankommet uden for lufthavnen, efter meeeeeeget lang tid, blev vi hentet af noget familie, og kørte ud i mørket. Først her forstod jeg hvorfor det er en god ide med gadelygter og lys på bilerne....Vi var kommet i Bil-helvedes forgård. Biler susede forbi uden lys, ingen gadelygter, biler uden lys i modsat køreretning o.s.v. Jeg skulle ikke nyde noget af at stikke hovedet ud af vinduet for så var jeg da sikker på at få et halvt hoved tilbage !!!!
Så kom vi til hotellet, lagos Airport Hotel der har placering i Ikeja, lidt uden for Lagos city. Det så jo helt dejligt ud, nu var vi endelig her i Nigeria - 1 måneds ophold -det var mægtigt.. Vi havde sparet op til denne tur i 1½ år, og lige pludselig var vi her bare !!! Underlig følelse.... Trætte og sultne blev vi inkvarteret på et godt værelse. Det var et hotel der lå i den absolutte bedre ende af skalaen, et 5 stjernet hotel efter Nigerias stjerne-system !! Hvilket vil sige måske 2 efter dansk-stjerne system, men okay her var god plads,eget bad/toilet, pæn udsigt, swimmingpool m.m. Helt pænt var det. Eneste minus var, fandt vi ud af da vi skulle sove, at airconditionen larmede værre end et helt lokomotiv !!!!
Vi blev i Lagos i 6 dage, ikke helt som vi havde planlagt, men den bil Jeff havde købt (blå mercedes 240), da han var på et smutvisit i Nigeria for et par måneder siden, skulle ha installeret aircondition og stereoanlæg - og det tog lang tid......... Hold da helt op, den mekaniker gjorde virkelig meget for at trække tiden ud - mere tid flere penge, logisk !
Nå men de 6 dage gik da udemærket selvom vi ikke havde nogen bil. Vi tog taxier rundt, bl.a. var vi i Lagos city, på to meget smukke strande Bar-beach og Leki-beach. Det var virkelig et syn for guder. Hvide flotte sandstrande, azurblåt hav og bølger på størrelse med 3 etagers huse. Rundt om på stranden rendte voksne og børn med store fade på hovedet og solgte sodavand, frugt, smykker, træudskårne skulpturer og meget mere. Olivia var vild med de store bølger og råbte på "bad" "bad", vi tog da også en dukkert i bølgerne og hyggede med solen, cola og hele atmosfæren.
TUREN TIL ABA
Vi startede vores tur vestpå til ABA i Abia State tidligt om morgenen, turen ville ta´ omkring 8-9 timer. Ingen af os har kørekort så vi havde fået en fjern slægtning til at køre for os, så vi kunne bare sidde bagi og nyde udsigten !!!!
Ja jeg troede jo at det var ligesom at køre fra København til Skagen, hvor man holdt nogle hyggepauser med madpakke o.s.v. men jeg blev klogere !!!! De pauser vi holdt var ikke alle selvvalgte.....Den første landevejskontrol vi susede forbi hilste jeg med et smil, sikke dejligt at der stod politi på landevejen og holdt øje med at alt foregik korrekt (jeg havde jo hørt så meget om landevejstyveri) så jeg følte mig helt tryg. Jeg kunne dog ikke helt forstå hvorfor vores chauffør speedede op og stirrede meget koncentreret på vejen istedet for på politiet. Det forstod jeg hurtigt da vi tredje gang blev gennet ind til siden af politiet... "Hallo Hallo nice day and how are you" Jeff bad mig om ikke at sige mere !!! Jeg forstod først hvad det gik ud på, da vores chauffør og Jeff steg ud af bilen og begyndte at diskuterer med politiet... De ville have penge... Nej hvor blev jeg harm, og æv hvor blev jeg skuffet... Så da de begyndte at rode i min taske efter penge, forstod jeg hvorfor Jeff havde vekslet alle pengene og gemt dem et eller andet sted i bilen... Konklusionen blev at politiet skulle ha´ 100 naira (ca. 10 kroner i danske penge) Hmmmmm...Efter den episode blev vi standset igen og igen, men alligevel sagde vores chauffør at vi havde sparet mange penge !!!!!!. Højst sandsynligt fordi jeg var hvid, og defor var vi ikke blevet stoppet så mange gange. Politiet ville jo nødigt gí´ et dårligt indtryk af Nigeria (Og den lader vi lige stå lidt !).
Da vi kom frem til Aba og indlogerde os på et super hotel, slappede jeg endelig af. Puha sikke en rejse.......der var en pragtfuld udsigt fra vores vinduer, træerne var grønne og frodige, gribbene fløj sagte rundt i vinden og alt åndede idyl. Her ses vores udsigt:
Tiden i Aba brugte vi bl.a på: Tur til Port Hartcort, hvor vi var i en slags natur strand park. Her så vi krokodiller, aligatorer, hajlignende fisk, aber og et museum med gammel kunst fra Nigeria. Alt sammen meget spændende, vi rendte dog ind i et lille problem; da jeg havde optaget med vores videokamera i ca. 3 min kom der en lille mand stormende hen til mig: "nej nej det måtte man sandelig ikke, at optage video var meget forbudt, man måtte kun tage billeder med et fotokamera" ???????? Hvorfor spurgte jeg - hvad er forskellen ???????. Nej man måtte ikke optage med video okay jeg måtte godt hvis jeg betalte ham 500 N. ( ca 50 d.kr). Jeg forstod det ikke,Det var gratis at tage kamerabilleder men det kostede penge at optage med video Hmmmm. jeg tænkte mit men valgte hænge videokameraet over skulderen. ( det vil sige vi har ca ½ times optagelse af naturparken i en lidt skæv vinkel*GG*)
Vi brugte megen tid på at snuse rundt i Aba, kigge på mennesker, bygninger, kirker m.m. Vi var enda til en katolsk gudstjeneste i en utrolig flot kirke, jeg fik allernådigst lov til at sidde i mandesiden sammen med olivia og jeff, og da jeg ikke havde andet at ta over hovedet (kvinderne bærer hat i kirken) end en af Olivias Libero bleer, fik jeg lov til at sidde barhovedet, man kunne ligefrem se på kirketjenerne at de tænkte "nå ja , sådan en europæer, hun ved jo ikke bedre, lad hende nu bare...." Det var da en smuk gudstjeneste bevares, men jeg forstod ikke hvorfor der lige pludselig kom et hav af mennesker ind i kirken med favnen fuld af Jams( en meget stor rodfrugt, smager hen af kartoffel), høns og en ged.....Jeg fik af vide (uvidende som jeg jo er) at disse folk kom for at give gaver til kirken i anledningen af julen. Logisk som jeg er tænkte jeg "hvorfor ikke beholde det selv, så er der da aftensmad endnu en dag". Jeg er forfærdet over hvor mange penge folk bruger på kirken, og præsterne bliver federe og federe og kirkegængerne tyndere og tyndere. Jeg syndtes det var paradoksalt at man brugte så mange penge og tid på kirkerne og så lidt på eksempelvis folkeskolerne ( som virkelig var i dårlig stand, både de fysiske forhold og lærerforholdene)
Nå men udover kirkebesøget var vi også på markeder. Vi var blandt andet på et stort fødevare-marked (lignede overhovedet ikke Føtex), her købte vi masser af mad som vi ville medbringe til landsbyen. vi købte ris, jams, kød, fisk, the m.m. Nedenunder ses et billede fra netop det marked hvor Jeff er ved at "prutte" om prisen med en Jams-forhandler. ( p.s. det er Jeff med videokameraet i venstre hånd, hvem ellers end en ikke boende nigerianer skulle rende rundt med et Nikon videokamera på et marked i Nigeria *GG*)
LANDSBYEN
D 24 dec om aftenen ankom vi til Landsbyen, hele familien var hjemme på juleferie så de stormede mig næsten før jeg fik sat benent uden for bilen.. Så skulle der smiles, hilses, bukkes o.s.v. flere af dem havde jeg allerede hilst på i Aba og i Lagos, så vi var jo gamle venner *GG*. Man havde glemt at fortælle os at det hus vi skulle bo i sammen med Jeff´s bror, desværre ikke var helt færdig. Nå ja huset stod der, der var huller til døre og vinduer men det var ikke lige til at bo i, ihvertilfælde ikke den første nat. Nigeria er meget mørk om aftenen og natten, og her ude på landet havde de ikke elektricitet. Så vi blev sendt i seng med en petroliumslampe og et lagen til at holde varmen ude.. "Glade jul" og "højt fra træets grøne top", sang jeg stille mens cikaderne sange deres egne sange..Det var meget udansk og meget ujulet, og gud hvor jeg savnede min mor, far og storbror og ikke at forglemme andestegen, juletræet og gaverne.
Nå men det var jo heller ikke til at holde dansk jul i 30 graders varme, og det første vi derfor gjorde da vi vågnede dagen efter, var at gå hen til "badet" - det var bountyland vi var kommet til. WAUUU... vi badede under palmerne i et lille vandhul der var skærmet ind med bambusgrene, vandet var dejligt og solen tittede ind bag palmernes store blade og da var livet okay *SS*
Her et billed af min mands broder og hans familie, det var dem der var ved at bygge hus i landsbyen og der gik ikke mere end 1 dag før vi kunne flytte ind i vores eget værelse. Vi havde gardiner med hjemmefra og nogle snore til at lave klædeskab med, så ret hurtigt kom værelset til at se helt beboeligt ud. Familien står lige præcis foran vores vindue.
Navne: øverst til venstre: Ezinne,Ogechi, Theresa, Edwin, Felix,
Joy, chinaechetam, chicuba and Agatha
Det var jo jul så alle var hjemmes på juleferie, det vil sige hele landsbyen var fyldt, det tiden gik mest med var at sidde på verandaen i skyggen og drikke palmevin som var helt ny-tappet. Ja jeg kunne ikke li det og jeg ventede med længsel hele dagen på at generatoren blev tændt så jeg kunne få koldt vand. I denne landsby var der intet elektricitet ( det var der forøvrigt heller ikke mange andre steder) d.v.s. at vi måtte købe benzin til generatoren sådan at vi da kunne få lidt lys og kulde til det medbragte køleskab. Benzinen var frygtelig dyr, det er lidt paradoksalt at et land som Nigeria der er sprængfuldt med benzin/olie og hvis vigtigste exportkilde netop er Benzin/olie ikke engang har nok til alndets egne beboere !!!!!! Jeg fandt det desuden yderst mærkværdigt at benzinen ikke blev solgt på benzintankene men ligeuden for !!! Jeg fik hurtigt lært at benzinen jo netop blev solgt lige uden for tanken da man så kunne få lov til at købe den til sortbørspriser :-0
et minder mig om en lille episode vi havde i Aba. Vi kørte ind på en benzintank for at fylde vores tank på bilen, der var en uhyggelig lang kø og det virkede ikke til at benzinstanderne virkede, for alle løb rundt med dunke og så meget nervøse ud. Da Jeff og vores chauffør efterlod mig og Olivia i bilen for at finde en at handle med, følte jeg mig lidt overvældet men tryg. Lige pludselig kom der 4 biler med lad kørende ind på holdepladsen fyldt med råbende mennesker på ladet, disse mennesker råbte og skød op i luften samtidig med at de viftede med diverse knive,dolke og lange stokke...UPS. i kan tro jeg fik travlt.......alle vinduerne blev rullet op meeeeeggggget hurtigt og jeg tænkte "shit nu er dommedag kommet"... Oprørerne bankede på bilerne og så meget farlige ud, Jeff og vores chaufør kom hurtigt tilbage til bilen og vi skyndte os at se meget uskyldige ud og rullede ret hurtigt ud fra benzintanken... Der sad jeg så og tænke "hvad foregik der ????". Det var så det civile vagtkorps mod korruption i Nigeria jeg havde stiftet bekendskab med, dette korps var blevet dannet fordi folk var trætte af korruption og svindel og nu kørte de rundt for at spolerer al sortbørshandel og deslige...Det yndtes jeg jo var dejligt - endelig nogle mennesker der tog dette land og dets problemer alvorligt og som gjorde noget ved det ! Men medaljen har jo også en bagside, og det viser sig da også at dette korps har en meget lille tærskel for hvornår noget er retfærdigt og uretfærdigt - de bedømmer selv. Det vil sige at hvis de fangede en indbrudstyv så blev der gjort kort proces og hånden blev kappet af eller manden blev simpel hen slået ihjel. Korpset har ikke tid eller tiltro til Nigerias retssystem og tar derfor sagen i egen hånd - det kan jo godt være lidt uheldigt indimellem.....
Mere følger senere......
